Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur

Typisk har man en drøm om eller længsel efter at være sammen med andre, samtidig med en stor frygt for det. Frygten kan hænge sammen med en følelse af at være mindre værd og dermed en frygt for at blive ydmyget eller afvist. Hvorfor skulle de gide at være sammen med mig? De vil hellere have at jeg går.

Generthed eller undgåelse forstås ofte som en måde at forsvare sig overfor risikoen for pinlighed, ydmygelse, afvisning og fiasko. Når man arbejder i terapi med dette område, viser det sig for nogle at dække over meget stærke følelser af skam.

Skam og selv-eksponering er tæt forbundet. Når man skammer sig over sig selv, frygter man at blive set, fordi det kan føles som en afsløring af den forfærdelige person man gemmer indeni.

Det kan føre til at man undgår situationer, som er potentielt farlige – altså eksempelvis sociale situationer. For nogle fører den strategi til endnu mere skam; jeg kan ikke engang finde ud af at leve et normalt liv.

Teoretisk set

Når man undgår sociale situationer har det nogle konsekvenser. Trangen til at søge sikkerhed er basalt set et biologisk beredskab, som vi alle er født med. Det er et særligt system i hjernen som er aktivt. Det er et væsentligt andet system end den sindstilstand hvor man føler sig i sikkerhed. I den sindstilstand kan man samtidig være meget aktiv og fuld af energi.

Hvis man forsøger at opnå sikkerhed, ved at isolere sig fra andre mennesker og holde dem på afstand, kan det have to alvorlige konsekvenser i den modsatte retning. 1. kan hjernen reagere på isolationen som en trussel i sig selv. 2. er det at være sammen med andre mennesker, en forudsætning for at et (endorfin-oxytocin) system i hjernen, fungerer. Systemet er med til at berolige os, når vi har oplevet trusler.

Terapi

Når en ængstelig evasiv person vælger at gå i terapi og fortsætte i terapi, er vedkommende allerede nået et stykke vej. Hvis man som ængstelig evasiv giver sin psykolog lov til at være betydningsfuld eller deltager i gruppeterapi, hvor de andre deltagere bliver vigtige for én og får lov at høre noget af ens historie, så har man taget hul på noget af det der er rigtig svært. Hvis man kan holde det ud, begynder hjernen med dens forskellige systemer at virke anderledes og noget ændrer sig.

Når man er blevet relativt tryg ved at være i gruppen, kan man begynde at undersøge de forskellige ting der er på spil. F.eks. har noget i min opvækst ført til at jeg er endt med at bruge dén strategi? Hvad er det egentlig jeg siger til mig selv? Hjælper det jeg siger? Hvilke følelser er lette at mærke? Hvilke er svære? Kan folk mene andet end det jeg hører? Behandler jeg mig selv ordentligt? Hvad har jeg egentlig lyst til?

I terapi kan man få fat i sig selv og sine følelser på en ny måde, så man forhåbentlig begynder at behandle sig selv anderledes og samtidig stille krav til omverdenen om at blive behandlet anderledes – selvom det er skræmmende.

  Én kommentar til “Ængstelig evasiv personlighedsstruktur”

  1. […] p.s. hvis enkelte skulle have interesse i at vide mere om evasiv personlighedsforstyrrelse, så er det her en af de beskrivelser, der giver mest mening for mig:  http://sarahauge.dk/aengstelig-evasiv-personlighedsstruktur/ […]