Individuel terapi

Hos mig begynder et forløb altid med en visiterende samtale, hvor du kan få en fornemmelse af hvordan jeg arbejder, og jeg kan vurdere om det du har brug for hjælp til er noget jeg kan hjælpe med. Nogle gange kender jeg nogen der kan hjælpe bedre med et specifikt område.

Forståelse

Det er vigtigt at få en forståelse for sig selv.  Hvorfor handler, tænker og føler man som man gør? Terapien bruger vi til at undersøge det, på en ikke-dømmende måde. At kigge på sig selv, uden at vurdere om det er rigtigt eller forkert, og uden at komme i et handle-modus, hvor man bare skal gøre sådan og sådan i stedet – det er faktisk svært.

Hjernen

I terapien bliver forståelsen for sig selv typisk  bygget på en viden om hvordan hjernen og nervesystemet fungerer.  Det (uhensigtsmæssige) vi gør, er ofte noget som har været nødvendigt for at tackle en svær situation tidligere i livet, og derefter er blevet en strategi til at være i verden. Strategier der er hensigtsmæssige på et tidspunkt, kan spænde ben for os når de bliver brugt, hvor de ikke er nødvendige.

Det kan eksempelvis være at man har været nødt til at gemme sin vrede langt væk, for at beskytte enten relationen til en omsorgsgiver eller sig selv. Hvis man som voksen ikke har fat i sin vrede, risikerer man at få sine grænser overskredet eller eksplodere uhensigtsmæssigt når systemet ikke kan bære mere.

Eller hvis man som baby har rakt ud efter hjælp og den ikke kom, så vil man stoppe med at række ud, og finde en måde at håndtere den smerte alene. Måske ved at være stolt af at man er sådan én der kan klare sig selv. Problemet er bare, at hvis man ikke rækker ud efter hjælp og ikke kan tage imod når den er der, så får man ingen hjælp.

Udviklingstraumer

De fleste mennesker der er vokset om med udviklingstraumer, har svært ved at erkende at det var så slemt. Systemet har indrettet sig på at det var normaltilstanden. Udviklingstraumer handler ikke om hvad der er sket, men om hvordan nervesystemet har reageret. En konstant oplevelse af ikke at få tilstrækkelig hjælp til at håndtere sine følelsesmæssige reaktioner, er traumatiserende. Det sætter eksempelvis nervesystemet i forhøjet alarmberedskab.

For mange er det hensigtsmæssigt også at behandle udviklingstraumer i gruppeterapi. Udviklingstraumer påvirker både ens forståelse af sig selv og af verden. Det er lettere at undersøge følelsen af at være uelskelig, kedelig, til besvær eller hvilken som helst ide der nu er fremtrædende ift. andre mennesker, når man sidder med andre mennesker. Det er rart og meget udfordrende på samme tid, fordi de andre i gruppen jo er i gang med samme arbejde.

Du kan læse mere om udviklingstraumer og behandling i gruppe her.

Forhøjet alarmberedskab

Når man ikke får den hjælp man har brug for, mister man muligheden for at lære, at verden er et sikkert sted og jeg er en person der er værd at hjælpe.

Hvis dem som bør hjælpe én, derudover er dem som skader én, mister man også muligheden for at forsvare sig og dermed følelsen af sikkerhed i sig selv, at jeg kan klare mig. Man lærer at alt i verden kan være farligt, og jeg er afmægtig.

Når man lærer i sin grundvold, at man ikke kan forsvare sig og ikke får hjælp, så er det klart at ens nervesystem er i konstant forhøjet alarmberedskab.

Ro, sikkerhed, tilknytning

Det er vigtige arbejdspunkter for de fleste; At få følelsen af at være i sikkerhed, så de nu kan slappe af. At det er slut. At få tillid til at de nu kan klare det de bliver udsat for. At det er sikkert at knytte sig til andre mennesker.

Stille og roligt arbejder vi med at skrue ned for alarmberedskabet.