Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sarahauge.dk/public_html/wp-content/themes/suffusion/functions/media.php on line 666

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sarahauge.dk/public_html/wp-content/themes/suffusion/functions/media.php on line 671

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sarahauge.dk/public_html/wp-content/themes/suffusion/functions/media.php on line 684

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sarahauge.dk/public_html/wp-content/themes/suffusion/functions/media.php on line 689

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sarahauge.dk/public_html/wp-content/themes/suffusion/functions/media.php on line 694
Metode og teoretisk ståsted. Mentaliseringsbaseret terapi.

 

Metoder

I mit arbejde bruger jeg en del forskellige metoder og er inspireret af alt det nye jeg hele tiden læser. Her er et lille udpluk af hvad man kan blive udsat for..

NARM

NeuroAffective Relational Model er en behandlingsmetode til behandling af udviklingstraumer. Dens udgangspunkt er, at ønsket om at høre til (være knyttet til nogen) er ens dybeste længsel og største frygt, hvis man har været udsat for en opvækst med utilstrækkelig følelsesmæssig kontakt.

Når man mærker sin længsel, aktiveres automatisk de strategier man har udviklet for at klare opvæksten i et miljø der ikke kunne opfylde ens behov. Det kan fx være en ide om at mine behov er også urimelige eller det er bedst ikke at forvente noget godt eller jeg er én der ikke kan klare livet. 

I terapien arbejder vi på at identificere strategierne, opdage at de ikke længere er hjælpsomme, men faktisk ofte skaber de problemer strategierne er til for at løse.

Når man ved at ideen om at mine behov er urimelige var nødvendig i barndommen for at lægge låg på sig selv, men ikke er nødvendige længere, kan man begynde at tage afstand fra de ideer der før føltes meget sande.

Stille og roligt kan man få fat i sig selv og mærke at fx ens behov er forståelige og vigtige. Det giver en anden selvfølelse og en anden måde at være i verden på.

Det er ikke så let som det måske lyder. Det tager tid, men det er det hele værd.

Mentalisering

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er en metode der er udviklet til behandling af borderline personlighedsstruktur. Mentalisering handler for mig om at få en forståelse for sig selv; hvad er det egentlig jeg føler og hvorfor? Og hvordan påvirker det mine handlinger? Dernæst handler det om at forstå hvordan andre fungerer tilsvarende. Følelser giver altid mening, og er der af en grund.

Hvis man har svært ved at mærke hvad man føler, er der mange ting der bliver svære. Det kan blive svært at vælge, sætte sine grænser og sige fra. Det kan blive svært at mærke hvem man egentlig er og hvad man gerne vil. Der en risiko for at man kommer til at lade sig styre af ydre normer eller andres meninger. Den største risiko ved at have svært ved at mærke sine følelser er dog, efter min mening; risikoen for at ens liv har svært ved at føles meningsfyldt.

Der er også en risiko for at man hurtigere kommer i psykisk ækvivalens, pretend eller teleologisk tilstand. Det er særligt disse begreber MBT har bidraget med og dem jeg drager ind i terapien, når det er relevant. Det er begreber der er svære at forstå, men i terapien er det vigtigt at det giver mening og er brugbart. Det er ikke en teoretisk forelæsning.

Neuropsykologi

Neuropsykologi er ikke en metode, men en masse viden om hjernen. I mit kliniklokale har jeg forskellige modeller af hjernen og nervesystemet, som jeg bruger når det er relevant at få en teoretisk forståelse for det man er midt i. Hjernen er ekstremt formbar, og dermed også meget påvirkelig overfor det den bliver udsat for. Det har derfor store konsekvenser, hvis man som barn bliver udsat for noget der ikke er godt. Til gengæld giver formbarheden mulighed for at rette op på det igen, når noget er gået skævt.

I terapien arbejder vi typisk med at forstå hvordan noget har udviklet sig uhensigtsmæssigt, og hvad der skal til for at ændre det igen. Ændringerne sker desværre sjældent så hurtigt som man kunne ønske sig. De fleste oplever at indse det samme mange gange og på mange forskellige måder, men ofte skal der noget andet eller mere til end indsigt. Men indsigt er også godt.

Indsigt ligger i hjernens øverste tredjedel. I midten af hjernen ligger det følelsesmæssige system. Det er et system som kun udvikles i samspil med omgivelserne. Man har brug for andres hjælp og spejling, til at finde ud af hvilke følelser man har. Hvordan de mærkes og hvad man gør med dem. I det arbejde bliver man også nødt til at arbejde med kroppen, fordi det er her sansningerne kommer fra.

“Følelsesarbejdet” sker nedefra og op, mens “indsigtsarbejdet” sker oppefra og ned. Begge retninger er vigtige.

EMDR

Eye Movement Desensitization and Reprocessing er en metode til behandling af traumer ved hjælp af øjenbevægelser. Det lyder mærkeligt – og det er det også. Ikke desto mindre virker det.

Jeg laver ikke en fuld EMDR traumebehandling, men bruger elementer af EMDR i terapien, når det er relevant og når folk har lyst til det.

Terapi

Det er et sammenkog af disse metoder (og andre når de er relevante) som er det vi arbejder med i praksis. Det betyder ikke at man på nogen måde skal have styr på noget eller vide hvad der foregår når man er i terapi – det er mit job at holde styr på det.

Hos mig er det muligt at gå i individuel terapi og gruppeterapi. Den ene form er ikke bedre end den anden, men nogle områder er lettere at arbejde med i gruppe, mens andre er lettest at bearbejde i individuel terapi. For nogle har det været optimalt med et individuelt forløb forud for et gruppe forløb. Andre har haft gavn af individuel terapi og gruppeterapi sideløbende.

En individuel session varer 50 minutter og koster 900 kr. Prisen i grupperne varierer, da længde og deltagerantal er forskelligt.

Hvornår?

Mange er i tvivl om hvornår det er relevant at gå i terapi. Er mine problemer store nok? Burde jeg ikke bare tage mig lidt sammen, mange andre har det jo meget værre. Jeg har jo alt, jeg burde bare være glad.

Efter min mening skal du gå i terapi hvis der er ting i dit liv du har lyst til at ændre på. Hvis noget i dit liv ikke er som du ønsker at det skal være. Vi kan klare meget selv. Vores brækkede ben gror også sammen af sig selv. Ofte kan det være mere hensigtsmæssigt at bede om hjælp og tage hånd om problemerne på den måde. Det er vigtigt at tage ansvar for sit eget liv, så det bliver bedst muligt.

Diagnoser

Nogle af mine meninger om diagnoser kan du læse om her.