Teoretisk tilgang

Mit primære teoretiske ståsted er mentaliseringsbaseret terapi (MBT), men derudover har jeg interesse for mange andre teoretiske tilgange primært indenfor en psykodynamisk forståelsesramme. Jeg interesserer mig også for kost og krop, men det er endnu ikke velintegreret i mit arbejde, og derfor skriver jeg ikke så meget om det. Jeg vil her forsøge at give et indblik i nogle af de overvejelser jeg har gjort mig omkring terapi.

Mentalisering

Mentalisering handler for mig om at få en forståelse for sig selv; hvad er det egentlig jeg føler og hvorfor? Og hvordan påvirker det mine handlinger? Dernæst handler det om at forstå hvordan andre fungerer tilsvarende. Følelser giver altid mening, og er der af en grund. Alligevel kan de være uhensigtsmæssige eller føre til uhensigtsmæssige handlinger.

Hvis man har svært ved at mærke hvad man føler, er der mange ting der bliver svære. Det kan blive svært at vælge, sætte sine grænser og sige fra. Det kan blive svært at mærke hvem man egentlig er og hvad man gerne vil. Der en risiko for at man kommer til at lade sig styre af ydre normer eller andres meninger. Den største risiko ved at have svært ved at mærke sine følelser er dog, efter min mening; risikoen for at ens liv har svært ved at føles meningsfyldt.

Der er også en risiko for at man hurtigere kommer i psykisk ækvivalens, pretend eller teleologisk tilstand. Det er særligt disse begreber MBT har bidraget med og dem jeg drager ind i terapien, når det er relevant. Det er begreber der er svære at forstå, men i terapien er det vigtigt at det giver mening og er brugbart. Det er ikke en teoretisk forelæsning.

Neuroaffektiv psykoterapi

I mit kliniklokale har jeg forskellige modeller af hjernen og nervesystemet, som jeg bruger når det er relevant at få en teoretisk forståelse for det man er midt i. Hjernen er ekstremt formbar, og dermed også meget påvirkelig overfor det den bliver udsat for. Det har derfor store konsekvenser, hvis man som barn bliver udsat for noget der ikke er godt. Til gengæld giver formbarheden mulighed for at rette op på det igen, når noget er gået skævt.

I terapien arbejder vi typisk med at forstå hvordan noget har udviklet sig uhensigtsmæssigt, og hvad der skal til for at ændre det igen. Ændringerne sker desværre sjældent så hurtigt som man kunne ønske sig. De fleste oplever at indse det samme mange gange og på mange forskellige måder, men ofte skal der noget andet eller mere til end indsigt. Men indsigt er også godt.

Indsigt ligger i hjernens øverste tredjedel. I midten af hjernen ligger det følelsesmæssige system. Det er et system som kun udvikles i samspil med omgivelserne. Man har brug for andres hjælp og spejling, til at finde ud af hvilke følelser man har. Hvordan de mærkes og hvad man gør med dem. I det arbejde bliver man også nødt til at arbejde med kroppen, fordi det er her sansningerne kommer fra.

“Følelsesarbejdet” sker nedefra og op, mens “indsigtsarbejdet” sker oppefra og ned. Begge retninger er vigtige.

Omsorg

Jeg deler derudover grundsyn med eksempelvis Paul Gilberts Compassion Focused Therapy (CFT), som beskriver at ”det der er dig i det her liv, er kun én version ud af de mange som var mulige, den dag du blev født”. Jeg synes han giver et meget tydeligt billede når han skriver, at hvis han var født ind i et mexicansk narkokartel, så var det højst sandsynligt at han nu var død, havde myrdet nogen, var afhængig af stoffer eller var fængslet. Chancen for at han var blevet professor i psykologi (som han er) anser han som ikke-eksisterende. Til gengæld ser han terapi som en måde at opdage og udvikle de muligheder som ikke blev udviklet, og samtidig få en forståelse for det der blev udviklet. En forståelse, som kan gøre en mere omsorgsfuld overfor sig selv.

Jeg arbejder ikke med CFT, men vægter egenomsorg højt.

Selvbeskyttelsesstrategier

Selvbeskyttelsesstrategier er noget vi alle har. Mens vi vokser op, tilpasser vi os vores omgivelser, og klarer det vi møder bedst muligt. Problemet er, at mange vokser op og udvikler strategier, som er uhensigtsmæssige senere i livet.

Hvis man vokser op med stor uforudsigelighed og utryghed, så vil en strategi typisk være at have meget kontrol. Man har altid styr på tingene, for at sikre sig mod at noget går galt. Som voksen bliver det udmattende og slidsomt. Systemet kan ikke blive ved med at holde til den årvågenhed det kræver. Det bliver svært at slappe af, og svært at overlade ansvar til andre.

Udviklingen af uhensigtsmæssige strategier går i alle retninger og er på mange forskellige niveauer. Det kan  være at man undgår at indgå i relationer, for at sikre sig mod at blive forladt. Man undgår at glæde sig til noget, for ikke at bliver skuffet. Man knokler for at være perfekt, for at ingen skal opdage at man føler sig som en fiasko. Man undlader at forsøge, for ikke at finde ud af at man ikke kan. Alle selvbeskyttelsesstrategier virker udfra deres egen logik, men typisk har det alvorlige konsekvenser for ens liv.

Terapi

Det er et sammenkog af disse elementer (og andre når de er relevante) som er det vi arbejder med i praksis. Det betyder ikke at man på nogen måde skal have styr på noget eller vide hvad der foregår når man er i terapi – det er mit job at holde styr på det.

Hos mig er det muligt at gå i individuel terapi og gruppeterapi. Den ene form er ikke bedre end den anden, men nogle områder er lettere at arbejde med i gruppe, mens andre er lettest at bearbejde i individuel terapi. For nogle har det været optimalt med et individuelt forløb forud for et gruppe forløb. Andre har haft gavn af individuel terapi og gruppeterapi sideløbende.

En individuel session varer 50 minutter og koster 900 kr. Prisen i grupperne varierer, da længde og deltagerantal er forskelligt.

Hvornår?

Mange er i tvivl om hvornår det er relevant at gå i terapi. Er mine problemer store nok? Burde jeg ikke bare tage mig lidt sammen, mange andre har det jo meget værre. Jeg har jo alt, jeg burde bare være glad.

Efter min mening skal du gå i terapi hvis der er ting i dit liv du har lyst til at ændre på. Hvis noget i dit liv ikke er som du ønsker det skal være. Vi kan klare meget selv. Vores brækkede ben gror også sammen af sig selv. Ofte kan det bare være mere hensigtsmæssigt at bede om hjælp og tage hånd om problemerne på den måde. Det er vigtigt at tage ansvar for sit eget liv, så det bliver bedst muligt.

Diagnoser

Nogle af mine meninger om diagnoser kan du læse om her.