Behandling af udviklingstraumer i gruppe

Siden 60’erne har undersøgelser vist, at 65% af enhver given population vokser op og udvikler en sikker tilknytning. Det er jo dejligt for dem, men det betyder altså at 35% udvikler en eller anden form for usikker tilknytning.

Usikker tilknytning

At være usikkert tilknyttet er et udviklingstraume. Ordet traume kommer af ordet sår. Når man som barn ikke er knyttet til nogen som man er sikker på er der for én, så bliver det et stort blødende sår. Når noget fremover berører noget i nærheden af det sår, så er det smertefuldt.

Et udviklingstraume er altså ikke (nødvendigvis) en enkeltstående hændelse, men handler om, om man har nogen at søge hjælp og tryghed hos, når noget er svært. Følelsen af at der er nogen der er der for mig, ALTID!

Strategier

Hvis man ikke har det, bliver man nødt til at udvikle strategier for at klare det. Både smerten over den utryghed, over følelsen af at man ikke er værd at elske, og over det der reelt sker. De strategier kræver typisk et stort arbejde at få aflært sig. Hvis de fortsætter i voksenlivet, er de typisk til meget besvær.

Det bliver et hårdt og besværligt liv, hvis man hele tiden skal huske sig selv på at man ikke skal stole på nogen, at man ikke skal håbe på noget godt, og alt godt stopper. Bare for at nævne nogle eksempler på strategier.

Manglende tryghed

Den manglende tryghed ved at være i verden giver typisk en stor ensomhed, som man samtidig skammer sig over. Man er jo ensom, fordi man ikke er værd at elske. Det er skamfuldt, men også ens egen skyld.

Skam og skyld er rigtig ubehageligt, og noget vi gør meget for at slippe for. Den mest oplagte måde er at afskære os kontakten til følelserne, og den letteste måde at gøre det på, er ved ikke at mærke kroppen. Det er effektivt, men man betaler en stor pris.

Gruppeterapi

Alle de ting og meget mere, er noget af det vi arbejder med i terapigrupperne. For de fleste er det hårdere at være i gruppeterapi end individuel terapi, men det giver mulighed for at arbejde på en meget direkte måde med ens forhold til sig selv i verden.

Jeg har to forskellige grupper som arbejder med udviklingstraumer. Forskellen på de to grupper er antallet af deltagere og længden af hversession. Grupperne kører efter formen; langsomt åben. Det betyder at der kommer nye deltagere ind i gruppen, når andre stopper. Grupperne forandrer sig dermed over tid. Derfor er det min vurdering hvilken gruppe man placeres i.

I øjeblikket har gruppedeltagerne været i grupperne gennem længere tid. Derfor kræver det et individuelt forløb inden man kan deltage, for at alle får størst muligt udbytte af gruppen.