Spiseproblemer

Mange af de mennesker jeg arbejder med har, udover deres andre vanskeligheder, problemer med spisning. Det kan være på et niveau hvor der er tale om en spiseforstyrrelse, men det kan også bare være noget der fylder ved siden af alt det andet der er svært.

Udtryk og funktion

Vanskelighederne kommer til udtryk på forskellige måder; Ved at man ikke spiser – måske fordi man er ked af det eller ikke kan finde ud af det. At man spiser for meget – måske fordi der er nogle følelser som er svære at tage sig af. Eller at man konstant svinger mellem de to. Dertil kommer selvfølgelig en masse uhensigtsmæssige måder at regulere vægten på.

Spisningen kan bruges til mange ting. Den kan være en måde at straffe sig selv på f.eks. ved ikke at unde sig selv noget mad, fordi man føler at man ikke har fortjent det. Det kan være en måde at trøste sig selv på og forsøge at være god ved sig selv – hvilket risikerer at give bagslag, fordi en anden side af én pludselig synes at man ikke skulle have spist. Det kan være en måde at flygte fra noget, ved at spise så meget at man ikke kan mærke noget. Det kan også være en måde at præstere noget og lykkes med noget f.eks. at lade være med at spise. Det kan også have tusind andre funktioner.

Supplerende strategier

Problemer med spisning kan ses som en form for selvskade. Andre former for skade kan være; direkte fysisk skade, men også overdreven motion, forskellige former for afhængighed, og tvangsprægede handlinger. Fælles for mange af dem er også en tendens til at svinge mellem yderpoler:

meget spisning – ingen spisning

fuld kontrol – helt ude af kontrol

meget aktiv – apatisk og opgivende

stræben efter det perfekte – voldsom selvkritik, nedvurdering og devaluering

Ændring

Når man gerne vil af med sin spiseforstyrrelse, skal man have respekt for den funktion den har. Den gør noget for én som man har brug for og man har måske ikke andre strategier til rådighed. Det kan være at spisning virker som en form for trøst og at det er svært at finde andre måder at være god ved sig selv. Det kan være at man håndterer følelserne med mad, fordi man aldrig har lært dem (og sig selv) rigtig at kende og derfor heller ikke har lært at hvad man kan gøre med dem. Det kan være at spiseforstyrrelsen giver én en identitet, så man ikke ved hvem man selv er, hvis man ikke er spiseforstyrret. Spisevanskeligheder kan have mange funktioner, men inden man får sat noget andet i stedet, er det svært at fjerne spiseproblemet.

Det tager tid at ændre noget, især hvis det har været sådan længe. En begyndelse er derfor at acceptere dét og stoppe selvbebrejdelserne. Hvis man bare kunne begynde at spise anderledes, så havde man jo gjort det for længe siden. Det er vigtigt at få fat i årsagerne og funktionerne, for derefter at begynde at bygge noget nyt op. Det vil typisk kræve noget hjælp udefra at få vendt den negative udvikling. Det er ikke nogen let opgave og det tager ofte lang tid, men det er muligt!