Terapi bygger altid på en eller anden form for teori – forhåbentlig. Hvis ikke der er en ide om hvad der er hjælpsomt, kan man jo lige så godt snakke med sin moster eller sin veninde. De er sikkert også sødere.
Der er typisk en teori om hvad årsagen til problemet er, og hvordan vi kommer et andet sted hen. Noget af det jeg har interesseret mig rigtig meget for, er hvordan hjernen og nervesystemet fungerer. De seneste år har jeg også været optaget af (du må gerne læse; fuldstændig besat af); udviklingstraumer. Det er teorier der siger noget om hvad konsekvenserne er, når ens opvækst ikke giver tilstrækkelige vilkår for sund psykisk udvikling.
Diagnoser er også en form for teori, der handler om at kategorisere forskellige symptomer. Du kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til diagnoser her.