Terapi

Sikkerhed

Stress, angst, depressioner og udbrændthed handler om et nervesystem på overarbejde. Det skyldes ofte at der mangler en grundlæggende følelse af at være i sikkerhed. Det her yin yoga forløb handler om hvordan vi kommer fra en tilstand af at være på vagt til en tilstand hvor vi føler os i sikkerhed.

Når vi ikke føler os i sikkerhed udvikler vi forskellige strategier til at klare den alligevel. Det kan være; kontrol, perfektionisme, at forberede sig på det værste, forsøge at tænke sig ud af alt eller lignende. I forløbet får du mulighed for at være undersøgende overfor dine egne strategier, i dit eget tempo og helt for dig selv – sammen med os andre.

Vi vil arbejde på at komme i en tilstand, hvor højre side af hjernen er mere aktiv og nervesystemet er mere i ro. Vi vil fokusere på væren, tillid, håb og glæde. Og interessere os for hvorfor det kan være svært at komme derhen.

Det handler om at komme fra en tilstand af forsvar til en tilstand hvor du kan forbinde dig med andre mennesker. To forskellige tilstande, som ikke kan være aktive samtidig.

Rettigheder

Underliggende vil det handle om at få fat i følelsen af nogle grundlæggende rettigheder.

At du gerne må:

være til – præcis som du er (8. marts)

gøre det du har lyst til (22. marts)

have det godt (5. april)

sige nej (19. april)

føle dig god (3. maj)

Praktisk

Forløbet begynder 8. marts. Derefter mødes vi hveranden tirsdag kl. 15 – 16.15. Der er adgang til lokalet 15 minutter før vi begynder, så alle er klar kl. 15.

Forløbet har en differentieret pris. Hvis du er ligeglad med hvad det koster, så koster det 750 kr. Hvis du skal tænke over om du er ligeglad, eller forsøge at overtale dig selv til at betale den høje pris, så koster det 500 kr. Vi ses.

Du kan gå til infosiden om terapeutisk yin yoga her.